I disse dage er det 15 år siden jeg tog springet og gik freelance. Det har jeg ikke fortrudt!

Jeg er blevet hyret ind som eksperten, der skal gøre det komplicerede enkelt og løse problemer. For det meste I lange kontrakter, men altid som den frie fugl. Jeg elsker det faktisk!

Konsulentjobbet kræver masser af kærlighed: Kærlighed til problemerne, der skal løses og kærlighed til de mennesker som har problemer. Ja, og kunden. Der følger også mere kedelige ting med: Kontrakter, fakturering,… den slags. De er en del af gamet.

I gamet er også en forventning om performance: At vi hurtigt kan gå ind og “levere varen” – uden slinger i valsen.

Ydmyghed er faktisk utrolig afgørende. For, – hånden på hjertet – konsulenter er langt fra perfekte og slet ikke ufejlbarlige.

Specialistrollen og forventningen om den sikre performance må aldrig komme til at betyde, at man ender med næsen i sky. Jeg kan godt blive lidt flov, hvis jeg ind imellem møder en anden konsulent med en attitude i retning af at de er universaleksperter, der altid ved bedst.

Jeg synes jeg selv er rimeligt god til at undgå den attitude. For mig hjælper det at jeg jævnligt mindes om nogle af de fejl jeg har begået. Efter 15 år i rollen har jeg ikke længere tal på, hvor tit jeg har fejlet i en opgave. Pinligt, men sandt. Og nu har jeg sagt det!

Den klassiske pinlige situation for mig som tester er et ”bugslip”: Kunden vil gerne have testet, at systemet vi arbejder med viser netop et bestemt resultat og jeg er hyret ind til at dokumentere kvaliteten af systemet inden vi går i produktion med det.

Jeg er testekspert og har indsigt i teknikken og projektet. Jeg udfører ordren. Det ser fint ud. Vi overholder planen. Alt er godt.

Men så kommer der melding om en fejl i produktion, og endda et åbenlyst problem som jeg simpelthen overså da jeg testede.

I sådan en situation er det ikke rart, at være i mine sko. Puh, jeg husker hver eneste gang det er sket, og det er mere end en gang! Det ligger desværre i testerjobbet, at det sker. Jeg prøver, at afstemme forventningerne om det, men sjovt er det aldrig.

Den situation og andre fejl jeg har haft del i har lært mig, at nok er det ret vigtigt at bruge sin erfaring og ekspertise, men det er også vigtigt at kunne tvivle på sig selv. Ja, tvivle: At vide, at ekspertise tit er langt fra nok til at garantere succes.

Sommetider er det faktisk netop ekspertisen, der står i vejen for at man gør det godt.

En generel ting jeg har tænkt lidt over (men ikke tænkt færdig) er, at vi alle faktisk burde blive bedre til at improvisere. Altså improvisere ærligt og blive dygtige til det: Fejle kontrolleret, observere det vi kan lære – og gøre bedre, fejle lidt mindre, evaluere, gøre det meget bedre.

Altså blive bedre til at undgå at lade os blænde af tidligere gode erfaringer – og derfor misse det åbenlyse.

Jeg tror i alle tilfælde på, at det er en kvalitet, når jeg som konsulent tager tvivlen med på arbejde – som en god ven, der hjælper til at jeg gør mit bedste. Og jeg tror på, at det er en kvalitet, hvis jeg deler tvivlen på en konstruktiv måde, så vi i fællesskab kan bruge den til at gøre vores bedste.

Ekspertisen og erfaringen er stadig vigtig. Men tvivlen må vi alig glemme.

I øvrigt føler jeg mig klar til at tage 15 år mere. Måske ses vi derude! Og bliv ikke overrasket, hvis jeg er eksperten, der tvivler.

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s